Nytårsspecial: Her er et udpluk af de vigtigste og sjoveste historier fra 2017
2017 har været et år fyldt med fascinerende, skøre, alvorlige, opsigtsvækkende, banebrydende og tankevækkende historier på Videnskab.dk. Nogle forskningsresultater har åbnet op for et helt nyt kapitel i vores udforskning af universet, mens andre har givet os et smugkig tilbage til noget af Jordens tidligste liv.
Nu går 2017 på hæld, og i den anledning har vi i ugens podcast valgt at lave en helt særlig nytårsudsendelse:
To af redaktionens journalister, Charlotte Price Persson og Lise Brix, er gået i samråd med Videnskab.dks nyhedsredaktør Jonas Salomonsen om at finde og præsentere årets mest interessante historier. I podcasten kan du blandt andet høre dem fortælle om ’årets astro-nyhed’ og om opdagelsen af mikroorganismer, som i 3,8 milliarder år har ligget indkapslet i ædelsten i Grønland.
De tre kommer også en tur omkring nogle af årets sjoveste historier, og til sidst giver de deres bud på, hvad vi mon kan vente os af forskningsåret 2018.
(Optaget den 21. december)
Medvirkende:
- Charlotte Price Persson, journalist på Videnskab.dk
- Lise Brix, journalist på Videnskab.dk
- Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk
Vært: Jais Baggestrøm Koch
Redaktion: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch