Klimaskeptiske påstande skydes ned

Season 2, Episode 6,   Sep 21, 2017, 12:55 PM

I denne uges podcast kan du ikke kun blive klogere på videnskaben bag klimaforandringer. Du får også skyts til at debattere med folk, der ikke tror på, at klimaforandringer er menneskeskabte.

Polerne smelter, og verdenshavene stiger - men betyder det nødvendigvis, at København er oversvømmet i 2095, at der bliver ekstrem mangel på ferskvand, og at dyre- og planteliv vil blive udryddet af tørke? Det er i hvert fald skrækscenariet i den kommende biograffilm 'QEDA', der handler om konsekvenserne af klimaforandringer.

»Det er ikke sandsynligt, men det er muligt,« lyder det korte svar fra Katherine Richardson, der er professor på Statens Naturhistoriske Museum. Hun er en af to klimaforskere, der i denne uge gæster Videnskab.dk's podcast til en snak om:

  • Videnskaben bag temperaturstigninger og ekstremt vejr
  • Mulige fremtidsscenarier
  • Og hvad man siger til klimaskeptikere, der ikke tror på, at forandringerne skyldes menneskelig aktivitet

Som sædvanlig er nyhedsredaktør Jonas Salomonsen også i studiet for at præsentere tre udvalgte nyhedshistorier fra ugen. Det kommer både til at handle om Jordens undergang, gode chefer og veludrustede, voldelige andrikker.

Medvirkende:

  • Katherine Richardson, professor på Statens Naturhistoriske Museum
  • Jens Hesselbjerg Christensen, professor på Niels Bohr Institutet
  • Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links: ForskerZonen/ScienceNordic klima-tema