Dræberrobotterne kommer - eller hvad?

Season 2, Episode 5,   Sep 14, 2017, 12:49 PM

»Når de dødbringende våben først er udviklet, vil de bane vejen for væbnede konflikter i en størrelsesorden, vi ikke hidtil har kendt, og i en fart, som mennesker får svært ved at forstå.« Det kunne være den mørke voiceover, der sætter scenen, til endnu en dyster sci-fi franchise - men det er det ikke.

Ordene er klippet direkte ud fra det åbne brev, som Elon Musk og 115 magtfulde tech-bosser underskrev og adresserede til verdens magtcentrum, FN, i august. I brevet advarede de mere end 100 pionerer inden for robotteknologi og kunstige intelligens mod deres egen accelererende branches evne til at starte et nyt våbenkapløb, der kan resultere i nye store krige, som verden aldrig har set før.

I denne uges podcast har vi sat Hans Peter Michaelsen, major og militæranalytiker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet, samt professor i robotteknologi og kunstig intelligens på IT Universitetet, Kasper Støy, der nægtede at underskrive brevet, i stævne for at vurdere, om de 116 brevskrivere har ret i deres bekymring.

I ugens podcast kan du naturligvis også høre lidt om nogle af de andre aktuelle historier på Videnskab.dk. Nyhedsredaktør Jonas Salomonsen leverer, vanen tro, en Top 3 over ugens mest interessante historier.

Medvirkende:

  • Kasper Støy, professor i robotteknologi og kunstig intelligens på IT Universitetet
  • Hans Peter Michaelsen, major og militæranalytiker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet
  • Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk

Vært og Producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch

Links: