Kan journalistik om videnskab være objektiv?
HPV-vaccinen, klima-debatten, Ninka-sagen og konspirationsteorier – alt sammen eksempler på emner, som Videnskab.dk har dækket, og hvor der er uenighed om, hvad der er sandt, og hvordan videnskaben skal tolkes.
For hvordan skriver man egentlig om videnskab på den bedst mulige, mest retvisende og mest nuancerede måde?
Det spørgsmål har redaktionen på Videnskab.dk stillet sig ekstra flittigt denne uge, i forbindelse med at vi har været med på en stor international konference om videnskabsjournalistik i København, European Conference for Science Journalists 2017, hvor europæiske videnskabsjournalister mødtes og diskuterede fremtidens udfordringer.
Hvordan sikrer man eksempelvis, at artikler om videnskab er dækkende og troværdige? Skal små og store studier have lige meget omtale? Og hvad skal videnskabsjournalister være opmærksomme på i en tid, hvor fake news ofte spredes hurtigere end fakta?
De problematikker kan du høre meget mere om i denne podcast, hvor vi går kritisk i kødet på videnskabsjournalistikken – og dermed også Videnskab.dk’s egne styrker, svagheder og udfordringer.
Medvirkende:
- Søren Schultz Jørgensen, ph.d., direktør i Kontrabande
- Berit Viuf, medarrangør af European Conference for Science Journalist og næstformand i Danske Videnskabsjournalister
- Peter Hyldgård, udviklingschef på Videnskab.dk
- Bjørn Gunnar Hallson, ph.d.-studerende på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet
- Kirstine Jacobsen, projektleder på Videnskab.dk
Vært og producent: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch