Vidensselskabet: historiens største videnskabelige revolutioner

Season 4, Episode 25,   Dec 24, 2018, 06:00 AM

Velkommen til sjette episode af Vidensselskabet - en podcast fra ForskerZonen.

Astronomen Anja C. Andersen og journalist Jais Baggestrøm Koch får i denne episode selskab af professor i videnskabsteori Hanne Andersen.

Som videnskabsteoretiker forsker Hanne Andersen i forskning, og hun har blandt andet kigget på historiens videnskabelige revolutioner, som blandt andet tæller revolutionerende resultater skabt af giganter som Charles Darwin, Kopernikus og Albert Einstein.

Før Hanne Andersen optages i Vidensselskabet, skal hun forklare, hvad der kendetegner revolutionerende forskning, og hun skal give et bud på, hvad den næste store videnskabelige revolution bliver.

Hanne Andersen skal selvfølgelig også levere en ‘behind the scenes-anekdote’, der i denne episode handler om en strabadserende køretur fra Jylland til København.

Lyt med, og hør om Hanne Andersen optages.

Gæst:

Værter:

  • Anja C. Andersen, professor på Niels Bohr Institutet
  • Jais Baggestrøm Koch, journalist og podcastredaktør på Videnskab.dk

Produktion: Jais Baggestrøm Koch

Redaktør af ForskerZonen: Anders Høeg Lammers

Kontakt: ahl@videnskab.dk