Farlige eller spild af penge? Sådan undgår du at sprede myter om vitaminer og kosttilskud

Season 4, Episode 53,   Dec 09, 2020, 05:00 AM

Dette er tredje og sidste afsnit i Sund Formidling, der er en serie, som undersøger, hvordan man laver lødig, evidensbaseret sundhedsformidling.

Sund Formidling er sponseret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen.

På nettet og i medierne står sundhedsformidlere i kø for at fortælle os, hvad der er sundt, og hvad der er usundt, og det kan være svært at finde ud af, hvilke påstande og hvilken viden, der holder vand. 

Det gør sig ikke mindst gældende, når det handler om forskning i vitaminer og kosttilskud, som er emnet for denne episode, hvor værterne, Marie Barse og Ida Donkin, undersøger, hvordan man laver god sundhedsformidling om for eksempel d-vitaminpiller. 

Svarerne leveres af forskerne Susanne Bügel og Anja Olsen, der begge forsker i vitaminer og kosttilskud.

Medvirkende:
  • Susanne Bügel, professor på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet
  • Anja Olsen, professor på Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet og seniorforsker og rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse

Værter: Marie Barse og Ida Donkin
Producer: Kristian Højgaard Nielsen
Redaktør: Jais Baggestrøm Koch