Klimakampen, Godzilla-film og vejrudsigten bruger alle denne algoritme

Hvad er ligheden mellem vejrudsigten og det japanske havmonster Godzilla?

Svaret er: simulering af væskestrømninger. 

Ser du, vejrudsigten forsøger at simulere, hvordan atmosfærens væsker og gasser vil bevæge sig i den kommende tid. 

Med andre ord: hvilket vejr vi får i de kommende dage og uger. 

Og det samme gør folkene bag Godzilla-filmen. 

Når monsteret pludselig dukker op af vandet, skal vandets bevægelser se realistiske ud. Altså skal filmen simulere vandets bevægelser rundt om den dinosaurlignende figur på troværdig vis.

Men simulering af væskestrømninger kan ikke kun bruges til at skabe filmeffekter og vejrudsigter. Det er også uhyre brugbart, når man skal bygge de kolossale havvindmøller, der skal hjælpe os i kampen mod klimaforandringer. 

Og så er det en del af et igangværende forskningsprojekt, som lektor ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet, Johan Rønby Pedersen står i spidsen for. 

Projektet går ud på at »nytænke computersimuleringer af væskestrømninger«. Men hvad betyder det? Og hvordan kan det bruges? 

Den store oversættelse

Væskestrømningerne i vejret og rundt om Godzilla er genstanden for den gren af fysikken, der hedder fluiddynamik. Den går ud på at beskrive, hvordan væsker og gasser flyder eller strømmer ved hjælp af matematik og ligninger. 

Men ligningerne er utrolig svære at løse, så det skal man bruge en computer til. Her opstår problemet: Computere kan ikke forstå ligninger, men de kan derimod forstå algoritmer. 

Derfor er der brug for en oversættelse fra ligninger til algoritmer. Det er netop, hvad Johan Rønby Pedersen og hans forskningsprojekt går ud på. 

Lige så snart dén oversættelse er færdig, har man en pakkeløsning:

»Det redskab, vi udvikler, kan bruges til både at beskrive og forudsige, hvordan væsker opfører sig,« siger Johan Rønby i podcasten. 

Og det redskab kan bruges – og videreudvikles – af alle, der har brug for det. 

Et godt eksempel på det er havvindmøller. Algoritmen kan nemlig bruges til at beskrive og forudsige, hvor voldsomt pres en havvindmølles fundament bliver udsat for af bølgerne. 

Dermed kan man regne sig frem til, hvor stærkt fundamentet skal være for at holde - uden at bruge alt for mange ressourcer og gøre vindmøllen dyrere. På den måde hjælper forskningsprojektet med at gøre den grønne omstilling mere effektiv og billigere. 

Lyt med og bliv klogere på forskningsprojektet, der også undersøger, hvordan havet og atmosfæren blandes og udveksler energi og kemiske stoffer – og hvilken betydning det har for vores klimamodeller.

Medvirkende: 

Produceret af: Peter Ørbæk

Musik: Jais Baggestrøm Koch