Kan religion forklare ulighed på tværs af samfund?
Season 5, Episode 3, Sep 20, 2022, 06:00 AM
Hvorfor er nogle samfund rige, mens andre er fattige?
Hvorfor er nogle landes historie tumultarisk og voldsom, mens andre er fredelige?
Hvorfor er nogle lande autoritære og illiberale, mens andre er demokratiske og rettighedsbegejstrede?
Eller formuleret på anden, mere præcis måde: hvorfor udligner socioøkonomiske forskelle på tværs af verdens lande sig ikke over tid?
Så stort og fundamentalt er et af de spørgsmål, som samfundsvidenskaben bokser med, og som den ikke rigtig kan komme til livs.
Det vil lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, Jeanet Sinding Bentzen gøre noget ved.
Det vil hun via sit forskningsprojekt, hvor hun mener at have fundet i hvert fald en del af svaret på det store spørgsmål: religiøsitet.
Ikke hvilken religion, men graden af religiøsitet
Her er det vigtigt at forstå, hvad hun mener, når hun siger ‘religiøsitet’.
Forskningsprojektet handler nemlig ikke om forskelle på tværs af religioner, men derimod om forskelle i graden af religiøsitet indenfor samme religion - og derefter hvilken effekt det har på f.eks. økonomi, uddannelsesniveau mm.
Der er nemlig en meget stærk sammenhæng mellem socioøkonomiske kerne-parametre og religiøsitet. I fattige lande vil befolkningen f.eks. altovervejende være mere religiøse.
Og ikke nok med det: vores religiøsitet er også i høj grad påvirkelig. Især samfundsmæssige chok, som Jeanet Sinding Bentzen siger i podcasten, har en effekt på vores religiøsitet. COVID, tsunamier, jordskælv, vulkanudbrud og deslige er alle med til at øge, hvor religiøse vi er.
Og dog!
I Danmark, hvor kun 20% af befolkningen tror på en gud, steg religiøsiteten ikke under COVID-19. Det viser sig, at chok ikke kan få folk til at tro på en Gud, hvis de ikke har troet på en før.
Lyt med, få redet trådene ud og bliv klogere på forskningsprojektet, der også undersøger, om der er en sammenhæng mellem graden af religiøsitet og valg af profession, og hvor religiøse danskerne var for 300 år siden.
Du kan også blive klogere på, hvorfor vi i dag ser en stigende religiøsitet verden over, når tendensen ellers har været stik modsat de sidste mange hundreder år.
Medvirkende:
Hvorfor er nogle landes historie tumultarisk og voldsom, mens andre er fredelige?
Hvorfor er nogle lande autoritære og illiberale, mens andre er demokratiske og rettighedsbegejstrede?
Eller formuleret på anden, mere præcis måde: hvorfor udligner socioøkonomiske forskelle på tværs af verdens lande sig ikke over tid?
Så stort og fundamentalt er et af de spørgsmål, som samfundsvidenskaben bokser med, og som den ikke rigtig kan komme til livs.
Det vil lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet, Jeanet Sinding Bentzen gøre noget ved.
Det vil hun via sit forskningsprojekt, hvor hun mener at have fundet i hvert fald en del af svaret på det store spørgsmål: religiøsitet.
Ikke hvilken religion, men graden af religiøsitet
Her er det vigtigt at forstå, hvad hun mener, når hun siger ‘religiøsitet’.
Forskningsprojektet handler nemlig ikke om forskelle på tværs af religioner, men derimod om forskelle i graden af religiøsitet indenfor samme religion - og derefter hvilken effekt det har på f.eks. økonomi, uddannelsesniveau mm.
Der er nemlig en meget stærk sammenhæng mellem socioøkonomiske kerne-parametre og religiøsitet. I fattige lande vil befolkningen f.eks. altovervejende være mere religiøse.
Og ikke nok med det: vores religiøsitet er også i høj grad påvirkelig. Især samfundsmæssige chok, som Jeanet Sinding Bentzen siger i podcasten, har en effekt på vores religiøsitet. COVID, tsunamier, jordskælv, vulkanudbrud og deslige er alle med til at øge, hvor religiøse vi er.
Og dog!
I Danmark, hvor kun 20% af befolkningen tror på en gud, steg religiøsiteten ikke under COVID-19. Det viser sig, at chok ikke kan få folk til at tro på en Gud, hvis de ikke har troet på en før.
Lyt med, få redet trådene ud og bliv klogere på forskningsprojektet, der også undersøger, om der er en sammenhæng mellem graden af religiøsitet og valg af profession, og hvor religiøse danskerne var for 300 år siden.
Du kan også blive klogere på, hvorfor vi i dag ser en stigende religiøsitet verden over, når tendensen ellers har været stik modsat de sidste mange hundreder år.
Medvirkende:
- Jeanet Sinding Bentzen, lektor ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.
Produceret af: Peter Ørbæk
Musik: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch