Mikroskopiske molekylemaskiner kan blive fremtidens teknologi
Season 5, Episode 4, Sep 27, 2022, 06:00 AM
Hæve-sænke-borde, computere og busser. Du omgiver du dig hver dag med massevis af maskiner i alle størrelser.
Men forestil dig en maskine så lille, at du ikke kan se den med det blotte øje: En molekylær maskine.
Den er så lille, at det kan være svært at forstå. Faktisk består den blot af ét enkelt molekyle, der i sig selv fungerer som en lille maskine og bruger brændstof for at bevæge sig - præcis som en bil.
Selvom det måske virker abstrakt, er de molekylære maskiners potentiale enormt.
De er nemlig så kraftfulde, at man i teorien ville kunne lagre alt den information, verdensbefolkningen i dag gemmer på telefoner, tablets og andre devices, på en masse molekylære maskiner, der tilsammen kun vil veje et halvt gram.
En af dem, der gennem sin forskning bringer fremtidens molekylære maskiner tættere på, er Jan Oskar Jeppesen, der er professor i kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet.
Med sin forskergruppe arbejder han på at knække koden til, hvordan molekylære maskiner fungerer.
Molekylære maskiner kan køre på strøm
Helt konkret arbejder forskergruppen med at designe og afprøve molekylære maskiner, der kan omdanne elektrisk energi til mekanisk energi.
De molekylære maskiner, forskergruppen designer, hedder rotaxaner.
En rotaxan er et molekyle, der er formet som en håndvægt, hvor en vægtstang forbinder to store vægtskiver. Omkring vægtstangen, der hvor du normalt ville gribe om håndvægten, sidder en lille ring.
Ved hjælp af strøm kan forskerne få ringen til at bevæge sig mellem to punkter på vægtstangen, så ringen bevæger sig fra den ene ende af stangen til den anden. Det er den bevægelse, der gør molekylet maskinelt.
Lyt med, og bliv klogere på, hvordan molekylære maskiner virker, hvad forskerne håber på, at de i fremtiden kan bruges til, og hvordan forskerne prøver at lave en molekylær maskine, der ikke opfører sig om slatten spaghetti.
Lyt til flere afsnit
Hvis du har lyst til at høre flere podcast om fri forskning, kan du dykke ned i de andre afsnit af ’Vov at vide’.
Lyt til episoderne, og bliv klogere på verden!

- Ny tuberkulose-vaccine kan forklares med Ferrero Rocher-chokolade
- Ny teknologi kan hjælpe den grønne omstilling ... og Godzilla
- Kan religion forklare ulighed på tværs af samfund?
Medvirkende:
- Jan Oskar Jeppesen, professor i kemi på Institut for Fysik, Kemi og Farmaci på Syddansk Universitet.
Produceret af: Peter Ørbæk
Musik: Jais Baggestrøm Koch
Musik: Jais Baggestrøm Koch