Hvordan kan virtual reality hjælpe mennesker med skizofreni?

Season 4, Episode 22,   Jul 06, 2023, 10:12 AM


Det spørgsmål rejser et igangværende forskningsprojekt, der går under navnet Challenge. 

Deltagerne i projektet lider af skizofreni og hørehallucinationer, og ved hjælp af et par virtual reality briller og hørebøffer skal patienterne konfrontere stemmerne. Men hvordan genskaber man stemmerne fra hovedet i et virtuelt univers? 

Det undersøger Brainstorm i denne episode, hvor værterne Nana og Josefine er taget på tur til Gentofte Hospital for at tale med projektets leder Louise Birkedal Glenthøj, der fortæller om de foreløbige lovende resultater. 

Det er vigtigt at understrege, at der kun er tale om foreløbige resultater, da projektet stadig er i gang. 

Brainstormværterne får også et smugkig på VR udstyret og en snak med en af forsøgets behandlere.

Og så kan du faktisk høre Nana bevæge sig ind i det virtuelle univers, hvor hun får mulighed for at konfrontere sin indre kritiker.


Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.

     
Medvirkende: 
  • Louise Birkedal Glenthøj, lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet, og forskningsleder, Psykiatrisk Center København.
  • Emma Slebsager Ries, psykolog ved Forskningsenheden VIRTU, Psykiatrisk Center København.

Links: