Aprilsnar! Dyk med ned i psykologien bag pranks og drillerier

Apr 01, 01:30 AM

Glædelig 1. april! Dagen, hvor vi kan drive gæk med hinanden. 

I dag må du fortælle røverhistorier om, at du skal flytte til udlandet, eller at du har vundet en million kroner, uden at nogen kommer efter dig. I flere århundreder har vi nemlig drillet hinanden med kække løgnehistorier, når kalenderen har vist 1. april. 

Men hvorfor driller vi egentlig hinanden, når foråret kommer? Kan den menneskelige psykologi forklare, at vi holder fast i en tradition, hvor vi systematisk snyder hinanden på samme tid hvert år?

Det kan du blive klogere på i denne episode af Brainstorm, hvor Anne Sophie og Nana går på jagt efter psykologien bag pranks og drillerier.

I episoden kan du også finde ud af: 
  • Hvordan aber driller hinanden
  • Om aprilsnarren er ved at uddø
  • Hvorfor aprilsnarren kan forberede os på de kriser, der er på vej
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.
Følg Brainstorm på Instagram.

Medvirkende:
  • Marc Hye-Knudsen, humorforsker og Lab manager på Cognition and Behavior Lab ved Aarhus BSS
  • Caroline Nyvang, seniorforsker ved Dansk Folkemindesamling på det Kgl. Bibliotek

Redaktion: 
  • Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov

Links: