Er ‘hjerne-doping’ fremtiden inden for topsport?

Dec 12, 04:30 AM

Når du hører ordet ‘doping’, tænker du sikkert på piller som epo og anabolske steroider, der får kroppen til at præstere bedre. Men måske er det første gang, du hører om neurodoping - altså teknologi, der får hjernen til at præstere bedre. 

Hjerneforskere er allerede i fuldt sving med at undersøge, om neurodoping kan øge elitesportsudøveres fokus og generelt booste deres præstation, når de dyster om medaljer. I denne episode undersøger podcastværterne Anne Sophie og Nana neurodopings potentiale.


Kan hjerneteknologi blive den næste store dopingmetode i sportens verden?
Kan neurodoping hjælpe en toptunet cykelrytter som Jonas Vingegaard til en tredje Tour-sejr? Eller kan det gøre almindelige mennesker til topatleter? 
Og ikke mindst - hvad betyder neurodoping for sporten - og hvor går grænsen mellem den teknologiske udvikling og fair play? 

Få svar på det og meget mere i denne episode af Brainstorm, der er optaget live på Experimentarium under arrangementet Hjernedag 2024. 

Der udkommer i alt fire special-afsnit fra Hjernedag 2024 i december og januar, som en lille ekstraafslutning på podcastens femte sæson. 

Medvirkende:
  • Andrew Stevenson, lektor, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet
  • Thomas Søbirk Petersen, professor, Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, Roskilde Universitet
Redaktion: 
  • Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Magnus Ringsborg Wallbohm og Benjamin D'Souza