Skader det hjernen, at vi hele tiden lytter til podcast og musik?

Sep 24, 04:00 AM
Share
Subscribe

Vi har efterhånden musik, podcasts og lydbøger med os overalt. 

På vej til arbejde, når vi gør rent, træner eller går en tur. 

Men hvad gør den konstante strøm af lyd egentlig ved hjernen?

I denne episode undersøger vi, om vores hjerner har brug for mere stilhed. Og om trenden ‘rawdogging’, hvor man bevidst undværer musik, podcasts og andre lydinput, faktisk giver hjernen et tiltrængt pusterum.

Sammen med professor i psykologi Signe Allerup Vangkilde dykker vi ned i forskningen i, hvordan lyd påvirker opmærksomhed, søvn, kreativitet og hjernens såkaldte hvilenetværk. 

Du bliver også klogere på, hvorfor tale og musik belaster hjernen forskelligt, og om man kan udvikle en slags afhængighed af altid at have noget i ørerne - ligesom mange taler om afhængighed af skærme?

Samtidig har Anne Sophie sat sig selv på prøve og gennemført en uges eksperiment uden podcasts, musik eller lydbøger. Til sidst fortæller hun, hvad der skete, da stilheden pludselig fik lov til at fylde.
_

Medvirkende

  • Signe Allerup Vangkilde
  • Professor, Institut for Psykologi, Københavns Universitet.
Redaktion
  • Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Eva Berg Søndergaard, Christoffer Bjerre og Benjamin D'Souza
Studier og rapporter, afsnittet bygger på
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden.